Sådan putter man tre børn samtidig

Disclaimer: I vores familie forandrer tingene sig løbende, altid. Vi har bestemt vaner og rutiner, men tingene ændrer sig hele tiden - børnene udvikler sig, årstider skifter, forskellige flip og faser følger og overtager efter hinanden. Ethvert indblik i vores familieliv, vores rutiner og vaner og "sådan gør vi hos os”, er derfor at forstå som øjebliksbilleder, eksempler på virkeligheds-muligheder. 

Sådan. Så er vi i gang. Jeg modtog, sammen med en fin kompliment, følgende spørgsmål på bloggen, og artiklen er født deraf. 

“vores søn på 20 måneder stort set selv bestemmer, hvornår han vil sove (sådan med guidance fra os, hvis han er overstimuleret eller lignende), og svaret på dét er typisk: "Ja, det er jo meget fint, men I har heller ikke 4 børn og to voksenjobs", og så kom jeg i tanker om dit indlæg om samsovning med mange børn. Jeg har genlæst det, men er stadig nysgerrig på detaljerne. Har du mon lyst til at give et mere konkret eksempel på, hvordan sådan en aften ser ud hjemme hos familie Spelt?”

Jow, altså. Aftenrutine. Prøver lige at være lidt totalt konkret, bramfri og direkte, uden dikkedarer og de store forklaringer.

Fra toppen: Vi har fire børn. Den ældste er næsten sytten år og går i gymnasiet og hun går i seng, præcis når det passer hende. Hun er på voksenholdet. Så det tæller ikke, at vi har fire børn. Vi er forældre til fire personer, hvoraf faktisk kun tre stadig er børn.
Så, vi putter tre børn. Storm som er næsten ti år, Silke som er syv år, og Fjord som er næsten fire år. Den del af aftenen, som er rutinepræget, starter med at de får et måltid mad. Ekstra. Det er en time eller to efter aftensmad. De får grød eller pandekager eller ris. Noget, som er ok simpelt at sove på. Nogle gange ser de en film imens, andre gange sludrer vi eller læser historier. Det er hyggeligt, foregår typisk i køkkenet, varer omkring en halv time, afhængig af, hvor sultne de er.

Det er de voksne, som siger, at det er tid til dette måltid. Det er i den forstand os, der bestemmer, at det er ved at være puttetid. Men det handler ikke om moral, og vi bestemmer ikke, at de skal sove. Men vores kræfter slipper op på et tidspunkt, så vores opgaver skal tages i mål. Herunder dette måltid. I øjeblikket er klokken typisk halv ni eller ni, når vi når dertil. Det er også vores erfaring, at det er meget hårdt for børnene at blive helt overkørt trætte, så der er en vis sammehæng mellem, hvornår de vågner, og hvornår vi sætter aftenprocessen i gang. Vi "bestemmer" for så vidt at de skal sove nogenlunde samtidig, ellers kunne de voksne simpelthen ikke få søvn nok, og det holder ganske simpelt ikke. Vi må synkronisere søvnen. 

Bagefter rydder vi op efter måltidet, mens børnene børster tænder, vasker sig, reder hår, får smurt creme på, får ordnet små sår og den slags. Der er en hel rutine omkring kroppen her.

I soveværelset ordner vi vores enorme seng, så alle har deres dyner, puder, sovebamser, bøger, lydbøger, lamper, computere (de voksne), læsebriller og hvad man ellers har brug for. Vi starter vores aromaterapi-diffuser, og dæmper belysningen, trækker det store stjernekort ned, som vi bruger som rullegardin og lufter en anelse ud.

Alle mand kryber til køjs. Der er i princippet ikke noget sove-krav, men de voksne er trætte, klokken er nu typisk ti eller halv elleve. Vi orker ikke mere. Vi har brug for stilhed i vores ører, og for bare at læse, surfe, se TV-serier, drikke vand, slappe af. Så vi er ikke interessante eller særlig tilgængelige. Det er ikke et pædagogisk trick, det er bare sådan, det er. 

Når alle tre børn ligger i sengen, giver jeg dem en kort fodmassage med hjemmerørt salve med æteriske olier af terapeutisk kvalitet. Storm får noget meget roligt og åndeligt og afslappende, Silke får noget oregano og copaiba for at bekæmpe en irriterende tilstand, hun har i huden, og Fjord får typisk Thieves eller lavendel (Thieves til at booste immunforsvaret, den lille fyr er lidt ramt af vinteren, lavendel bare fordi det er godt). Hvis min mand er heldig og hurtig får han også en lille fodmassage.

Vores ældste søn er altid først til at være klar. Han er ret systematisk og tjekket, så han har nok ligget i sengen en halv time og lyttet til lydbøger, før der falder helt ro over soveværelset. Vores datter på syv har en masse hyggelige ting, hun lige skal om aftenen. Hun læser et kapitel i sin kæmpe fantasy-roman (sjovt syn med lille pige med murstensroman på 500 sider), nusser hunden og putter bamserne. Hun er altid by far den sidste, der falder i søvn. Af børnene. Vores yngste søn putter sig i SpeltMamas armhule, spørger om en hel masse og går kold. 

Nogle gange har de brug for at snakke en, nogle gange er en godnatsang på sin plads, men egentlig går det mest ud på at dagen er ved at være slut (for alle), det er mørkt og koldt (årstiden), alle er trætte og finder deres ro, og til sidst lægger man sig til at sove, når man er klar. De voksne er vågne til børnene sover, det er ligesom en del af forældre-ansvars-pakken - men ellers er der ikke nogen regler.

Når de sover, får vi os en lille sludder, min søde ægtefælle og undertegnede, og pusler ellers videre med vores sysler: Jeg læser eller ser dokumentarer, smører creme på mine fødder, strikker, står måske op og rydder køkken og starter vaskemaskine og tørretumbler, sludrer med vores teenagedatter (hvis hun er hjemme / vågen), trækker vejret.

Færdig bum. Eller næh. For der er jo i realiteten ingen mennesker, som “sover igennem”. Det er så latterligt og undertrykkende et lorte-begreb, at jeg bliver agressiv (tydeligt). For i søvnen er vi der jo endnu. Vi roder lidt rundt. Hunden har det med at blokere firs procent af den dyne, jeg deler med Fjord, og den kamp tager vi et par gange i løbet af natten. Den yngste vågner for tiden af lidt urolige drømme, et par gange om natten - får en hånd på maven og lidt nus og lidt beroligende stemme, Silke vågner som regel en enkelt gang henad klokken to - lidt vand eller en dyne af / på og så sover hun videre, Storm vågner ofte, men klarer det i regelen selv. Han er stor. Men nogle gange skal han lige flyttes lidt rundt på eller snakkes med eller krammes, og så sover han videre.

Sådan. Færdig bum, nattens proces løber gennem timerne. Vi vågner. Først Storm, længe før os andre. Eller altså allerførst Hr. Spelt, hverdagens helt, som går på arbejde. Og teenageren, der skal i skole. SÅ Storm, og nogle timer senere Silke, Fjord og undertegnede. Jeg laver den første espresso hen ad halv ni, og så er vi ved at være i gang. Stille og roligt. 

december 2015

Læs flere artikler i: