Helende olier

Helende olier er fantastiske for sensitive børn. Og deres mor. 

Nogle gange opdager man en ny dimension i livet. På en eller anden måde var det her fuldstændig fløjet forbi mig, indtil for nylig: Aromaterapi lød som et eller andet hokus-pokus halløj med røgelse og irriterende argumentation. Jeg ved ikke, måske har jeg aldrig rigtig kigget ordenligt efter. 

I hvert fald skete det. Jeg lærte noget nyt, helt nyt, helt fantastisk. De æteriske olier påvirker kroppen på en helt anden måde, end alt muligt andet, jeg har arbejdet med i løbet af mit liv som UltraFlipper, SpeltMama, YogaPige, Særlig Sensitiv mor til Særligt Sensitive Børn, Psykolog, Coach, BlomsterBarn. Sammenligneligt er musik og meditation. Men det er ikke det samme. De æteriske olier kan, når de er rene, rå, ubehandlede og fine, gøre en kolosal forskel. Og det er netop dette med kvaliteten, tror jeg, der gør, jeg aldrig rigtig har fået øjnene op for, hvad det egentlig er med de røgelsespinde, duft-lamper og andet, som jo er der hist og pist på de steder, jeg bevæger mig omkring. 

Jeg er Særligt Sensitiv. Absolut. Begrebet er nyt (og lidt irriterende), men oplevelsen af at blive über påvirket af fænomener, som de fleste andre knapt bemærker, har fulgt mig hele livet. I lange perioder har den mere fanden i voldske side af mig troet, at folk var hårdhjertede idioter. I andre faser har jeg været skrøbelig og usikker, og tænkt, jeg var mere eller mindre skør. Men det viser sig blot, at hele mit nervesystem er en delikat affære, som altså lader sig påvirke af de allermindste forandringer, stemninger, dufte, lyde, musikalske stykker, følelser, you name it. 

Anyway: Det, der er nyt for mig, er at det her er virkeligt. Jeg har fået købt nogle æteriske olier af så høj kvalitet, at jeg kan indhallere dem, lukke dem ind gennem huden på mine håndled og på mine fødder, diffuse dem og blande dem i mine sæber, olier, cremer. Jeg oplever en kolosal forskel, og bruger pludselig dagligt aromaterapi i mange forskellige sammenhænge. Til meditation, til at løfte en stemning, til at fokusere eller præstere, til at udrense toxiner fra kemoterapi, anden medicin, stress, til at behandle søvnløshed (eller urolig søvn) hos mine børn, til at fjerne/forebygge lus, til at lave hjemmelavet spraybalsam, til at gøre rent - og hele mit hjem, jeg selv og mine børn oplever at vi letter, at vi pludselig har fået en ny vej ind i cellerne, ind i nervesystemet og immunforsvaret, og det er bare skønt. 

Olierne i denne kvalitet køber man hos et amerikansk selskab, som har sådan noget individual retailer halløj going on, så man altså skal have en såkaldt sponsor, alle som sælger dem får et lille cut af kagen. Fred med det. Så det skal være tydeligt, at køber man Young Living produkter efter at have fulgt mit link, vil jeg få en eller anden mindre procentdel af pengene, som jeg så kan købe mere lanvendelolie for. 

Æteriske olier påvirker blandt andet det limbiske system, og kan ad den vej skabe ønskede forandringer. For eksempel mediterer jeg dagligt sammen med mine børn, som er meget følsomme og nærværende, og vi bruger gerne en olie i diffuseren. Det kan være lavendel, hvis meditationen er tæt på søvn, eller en blanding som Peace and Calming, hvis vi bare skal "falde ned". Jeg vidste for en måned siden intet om dette fænomen, men er så heldig at have en veninde, som er virkelig veluddannet netop på dette såkaldt alternative område, så jeg har besluttet - sammen med hende - at bygge websitet helendeolier.dk, for at samle den viden og de erfaringer, vi til sammen har, til gavn og glæde for andre nybegyndere. 

Helende olier websitet og hvordan man køber olierne

Websitet er under opbygning, og så længe, det er det, vil helendeolier.dk pege på denne artikel. Tilmeld dig nyhedsbrevet og vær blandt de første, som hører om det, når vi er klar med sitet, og få den gratis e-bog om helende olier og hvordan man anvender dem, så snart den er færdig. 

Man kan også bare købe startsættet, inden jeg overhovedet får skrevet færdig, det kan jeg kun anbefale. Det gør man her, mit såkaldte sponsornummer er pastet ind, så man kan købe noget. Man kan ikke købe olierne uden et sponsornummer.

Den indre og ydre ro. Særlig sensitiv og helt i balance.  

En af de forskelle, der virkelig er mærkbar, er roen som falder over hjemmet, når vi bruger diffuseren med relevante olier. Lavendel til søvn. Frankinsence til meditation og bøn. Peace and calming til the og strikketøj og puslepsil. De børn, der sover uroligt, falder ned og sover trygt og længe, hvis jeg husker at komme lavendel på deres håndled og under fødderne. Det er utroligt. Kun essensielle fedtsyrer har nogensinde så markant gjort en forskel tilsvarende, hvad jeg oplever med olierne. 

Der vil komme mere, både på bloggen og på det dertil byggede site helendeolier.dk. For nu vil jeg blot anbefale, at enhver føler sig fri til at spørge om hvad som helst omkring det her fænomen, for jeg var selv helt uvidende på et tidspunkt, og vil med glæde dele den erfaring og viden, jeg i al ydmyghed har fået. 

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, så hører du både om, hvad der sker på Speltmorfronten, og når der er nyt på HelendeOlier, kurser og ideer, og den slags. 

 

 

 

 

Læs flere artikler i: